Ordinær støtte

Til dig, der har erfaring med filmproduktion

Den ordinære støtte er for dig, der allerede har erfaring med at lave film og har opnået et grundlæggende niveau, der gør dig i stand til at forløse projektet.

Ansøgningsbetingelser

  • Frist: medio februar, maj, august og november
  • Støtte: Max. 20.000 kr. + produktionsudstyr og faciliteter
  • Fremgangsmåde: Send en ansøgning via formularen her på siden. Vi kvitterer med en mail samme dag, der giver svar på, hvornår du kan forvente at få en afklaring
  • Ansøgningen bedømmes på det indsendte ved ansøgningsfristen. Der holdes ikke møder med ansøger før bevillingsudvalget har taget stilling
  • Bevillingsudvalget består af to eksterne konsulenter – det er nye konsulenter ved hver runde
  • Mødet med bevillingskonsulenterne afholdes som regel inden for fire uger
  • På bevillingsmødet udvælges de projekter, der opnår støtte, og der fastsættes et støttebeløb
  • Ca. tre uger efter ansøgningsfrist sender Odense Filmværksted svar til ansøgerne
  • I svaret inviterer vi dig til et udviklingsmøde, hvor feedback fra konsulenterne videreformidles
  • Bevillingskonsulenterne begrunder deres tilsagn eller afslag – men al kommunikation foregår med Odense Filmværksteds egne konsulenter

Vi ser gerne, at du booker et forberedelsesmøde, hvor vi snakker din idé og ansøgning igennem, så vi i fællesskab kan styrke din ansøgning til det eksterne bevillingsudvalg.

Ansøgningsskema

Ansøgningsskemaet udfyldes online og gemmes automatisk undervejs. Alle bilag skal samles som en PDF-fil og uploades til sidst.

Du vil undervejs få valgmuligheden for at uploade en kort video/vlog, der præsenterer instruktørens motivation, arbejdsmetoder og intentioner. Dette er en mulighed – ikke et krav.

NB: Ansøgningen skal være modtaget senest kl. 12 på ansøgningsdagen.

Ansøgningen sendes sammen med følgende bilag, der uploades som én samlet PDF-fil:

  • Karakterbeskrivelser
  • Beskrivelse af univers
  • Treatment eller manuskript
  • Moodboard/visuel stil
  • Tekniske overvejelser
  • Budget

Download templates

Her kan du downloade templates, som du kan bruge til at lægge et budget, en udviklingsplan eller produktionsplan for dit projekt. Du finder også lidt vejledning på struktur, tematik og præmis ift. din kortfilmsfortælling. Dokumenterne skal forstås som hjælp til selvhjælp – ikke krav.