Internationalt

Verden skal være talenternes legeplads – det sikrer vi via et stærkt internationalt netværk

Vi arbejder for at gøre det lettere at skabe netværk, udveksling og co-produktioner med filmskabere og værksteder fra andre lande.

Screen Talent Europe

Screen Talent Europe er et europæisk filmværkstedssamarbejde og netværk mellem filmværksteder eller lignende fonde fra Irland, Tyskland, Sverige, Norge, Nordirland og Færøerne.

I STE-samarbejdet arbejder vi på at fremme talentudvikling og ønsker at promovere og skabe samarbejder mellem vores partnere og vores talenter. Vi ønsker derudover at gøre det lettere at skabe co-produktioner på tværs af de deltagende lande. Se mere om Screen Talent Europe her: http://screentalent.eu/

Talentcamp

Talentcamp er en uge med undervisning, workshops og masterclasses fra morgen til aften. Filmtalenter fra Danmark, Europa og resten af verden kan ansøge om optagelse. Der optages ca. 25 deltagere hvert år, der får en kæmpe oplevelse og et stort netværk. For Odense Filmværksted er det en mulighed for at give lokale filmskabere et netværk i udlandet og vise udenlandske unge filmskabere, at Fyn er film!

Naked

”Naked” dækker over temaet for 12 europæisk co-produktioner, som Odense Filmværksted støttede tilbage i 2012. Du kan se en hilsen fra Christian Norvalls her, der instruerede kortfilmen ”Shower” under temaet, som siden har været vist på adskillige internationale filmfestivaler.

Vlogs

Vi sender i ny og næ talenter til udlandet, så de kan drage nyttige erfaringer og etablere et internationalt netværk. Her kan du se nogle af de hilsner, de har sendt hjem til os fra nær og fjern, og du kan se endnu flere på vores YouTube-kanal.

Danish Chinese Talent Camp 2017

I 2017 lancerede vi for første gang vores dansk-kinesiske talentcamp for 10 udvalgte danskere og 10 udvalgte kinesere. Vi udvidede derfor talentcampen til to camps – én i Odense under OFF17 med fokus på fiktion og én i Chengdu med fokus på dokumentar.

I 2018 arrangerer vi en ny talentcamp – fokus og ansøgningsprocedure vil fremgå på siden her i foråret 2018.